Auksjon Lere 1887

Fra Hadeland og Land sorenskriverembetets auksjonsprotokoll 1885-1890 for Gran tinglag

Aar 1887 den 12.April blev efter Requisition fra Peder Pedersen en Auctionsforetning sat og afholdt paa hans Bopel Pladsen Lere under Næs i Brandbu administreret af Lensmand Munthe i Overvær af de tilsagte Vidner Peder Andersen Risenfald og Paul Pedersen Næs.

Hovda Administrator fremlagde en af de 4 om Auctionen udferdigede Placater forsynet med Attestation om … og … Pacaten  … Vinder bekjendtgjordt I Hadelands Tidende N 12 og 14. Reqirenten Peder Pedersen Lere mødte og beggierede Aucionen fremmet paa følgende
Conditioner.

1..…Conditioner paa samme den 5 Novbr 1885, hvilke gjentages saaledes som de findes indtgane i mæeværende Protocols deel 1 med den Forandring at 2. … skal lyde:

Tilslagssummen tillagt 10% betales ukrevende inden 1.jan. 1888 til den antagne Inkassator Lendsmann Munthe paa hans bobel. For Incassationen og fuldt Ansvar for kjøbernes   …lighet   nyder Inncassator  15 –femten –Prosent

Efter at Conditionene vare opplæste Fremmedes Auctionen saaledes:

2 Grev 80. Ole Iversen Næseie
1 Spade
80. Iver Johannesen Lere
1… 20.
Carl Magnusen
1 Sag
1.10
Iver Ulvsnes
Ljåandbo
1.80
Johannes Eidsbakken
Endeel Liaaer 
40. Anders Holeødegaardeie
4 Sigder 95.
Ole Christoperhersen Kjoseie
4 Navere 
50.
Ole Baalerud
1 Oter 40. Lendsmanden
1 Kjælke og Reb 1.30
Nils Nilsen Raaseie
1 Kaffebrender
1.20 Iver Baalerud
Mel og Saltkjøred
1.80 Contant
1 Par Vandbøtter med Sæle 50.
Laes Andersen Blegen (Trulsebøle)
1 do af Jarn 1.50 Johannes Eidsbakken
… 
20. Ole Iversen Næseie
2 Sørpekoller 60. Paul Pedersen Kjoseie
1 Øltønde 50. Carl Magnussen
5 Melkebunker a 0 kr.85 Øre 4-15 Nils Eriksen Rolstad, Lere
1 Kjærne m.m. 60 Peder Chrisophersen Blegeneie
2 Spand   
30 Hans Guttormsen Vigen ved Kone
1 Blikspand m.m. Bismervægt 55 Ole Olsen Raaseie
1 Blikspand og 1 Kaffekjel 55 do     do      do
2 Fad 50 Iver Andersen Eidsand ved Kone
2 do 50 Ole Olsen Raaseie
1 Gryde 
1-
Hans Skrota
1 do 1-80 Ole Andersen Gullerudeie
1 do 1.50 Lars Andersen Blegen
1 Stegepande
50 do     do      do
1 Takke 1-80
Iver Ulvsnæs
1 Kogeovn
9.60 Brede Gudbransden Næs for Iver Hvinden
Lateris Kr. 37-90  
Tpt Kr. 37-90  
En del Læster 8- Ole Hansen Thingelstadhagen
4 Stole 8-80 Hans Olsen Røkeneie
2 Værkstedstole og 1 skammel 50 Martin Eriksen Næseie
1 Vævstol med Behør 3.10 Hans Andersen Gjervogeneie
1 Melkeskab i Stuen 8-50 Morten Eriksen Næseie
1 do i Kjøkkent
1-50 do           do         do
1 Kommode
10.30 Torsten Larsen Raasumseie
1 Baad 
4.30 Martin Magnussen Eggeeie (…)
1 høstbær Ko 43- Iver Larsen Skari ved Søn Lars
1 Sau med 2 lam 9-80 Anders Trætroden junior
1 do     ”    1 do 
7.10 Anders Olsen Larsbraaten, Grimsrudeie under Steffen
1 Dragseng 9.90 Brede Gudbrandsen
1 Skinfæld 4-20 Ole Olsen Raaseie
1 Yderfrakke 5-30 Bent Andersen Næseie
Endel hø 6.10 Iver Johannessen Lere
2 hektoliter Poter …a 1,40 2.80 Christen Christensen Svinningseie
1 hængeskap 1,80 Contant
Til sammen Kr. 172.90


Efter Reqvirentens Forlangende blev Auctionen sluttet.



…Munthe         Paul P. Næss          P. Andersen

 
 
 

Arbeidsplikt

Arbeidsplikt har alle husmenn. Frem til 1851 kunne hele husmannsfamilien ha arbeidsplikt på gården. Plikten er ofte en del av leien for plassen. I kontrakten som skrives mellom bonden og husmannen står hvor mye som er pliktarbeid på gården. I tillegg kan bonden kreve at husmannen jobber for ham i travle perioder. Dette arbeidet er da vanligvis betalt.

Faredag

Faredag (Flyttedag) Brukes ofte i forbindelse med oppsigelse fra plassen. Det er to faredager i året, sommerdag 14. april og vinterdag 14. oktober.

Favn

Favn er lengdemål som brukes i forbindelse med vedhogst. En favn er ca. 1,8 meter.

Husmannskontrakt

Husmannskontrakt blir inngått mellom bonden og husmannen og beretter om hvilke plikter og rettigheter husmannen har. Lovverket krevde skriftlig kontrakt, men selv da var det mange som ikke inngikk skriftlige avtaler. En av grunnene kunne være at mange fortsatt ikke kunne skrive og lese. I tillegg var det ønskelig, men ikke noe absolutt krav, med tinglysning av kontrakten. Det var heller ikke noe kontrollapparat som så til at avtalene ble inngått skriftlig. Kontraktene kan ha forskjellige navn, så som fæstekontrakt og husmandsseddel. De tidligste benevnes ofte Fæste- eller Bygsel-Sedler.

Innerster

Innerster søker husrom på gården, eventuelt hos en husmann. De eier ikke annet enn det de går i og bor sjeldent på samme sted lenge om gangen. Mange levde av tigging og almisser.

Leilending

Leilending er en fri mann og har nokså lik status som bonden, men eier ikke jorden han driver selv. Han betaler leie for gården og har plikter (eks. vedlikeholdsplikt), men ikke arbeidsplikt. Rettighetene hans er langt bedre enn husmannens.

Livstidsfeste

Livstidsfeste betyr at husmannen ikke kan sies opp fra plassen med mindre han bryter vilkårene i kontrakten. Dette ble en lovfestet rett med loven av 1851 for husmenn som selv hadde ryddet plassen. Retten gjaldt for husmannen og konen, ikke barna.

Mæling

Mæling er ofte brukt i forbindelse med angivelser av mengde som skal slås under innhøsting (slått). En mæling er ca. fem mål.

Matrikulert gård

Matrikulert gård er en gård som er ført inn i et offentlig register, som oftest med utgangspunkt i skattlegging av gårdene.

Industrialisering

Industrialisering kalles den prosessen hvor et samfunn gradvis går fra manuelt til automatisert og maskinelt arbeid. I Norge skjedde denne forandringen i annen halvdel av 1800-tallet. Mindre behov for menneskelig arbeidskraft i jordbruket førte til at arbeidere flyttet til byene og tok arbeid i de nye fabrikkanleggene. Mange utvandret også til Amerika.

Pengehusholdning

Pengehusholdning er i motsetning til naturalhushold, et økonomisk prinsipp hvor penger blir brukt til å handle med. Dette medfører også at samfunnene oftest ikke er selvforsynte, men basert på å handle med andre samfunn for å skaffe det man trenger.

Naturalhusholdning

Naturalhusholdning vil si at et samfunn selv produserer det som trengs for å opprettholdes. Slike samfunn er ofte basert på jordbruk, jakt og fiske. Byttehandel er da en mulighet for å skaffe seg ting man trenger men ikke selv produserer.